Nedenstående betingelser gælder for alle køb foretaget her på hjemmesiden.
Aftaleindgåelsen
Med køb på denne hjemmeside indgås der aftale med Gavebudet.dk som sælger:
Gavebudet.dk ApS · Bredgade 25H st. · DK-1260 Copenhagen K · CVR 3582 2895
Handelsbetingelserne er underlagt dansk rets almindelige regler. Betingelserne er først bindende for begge parter, når Gavebudet.dk (omtales herefter som sælger) har registreret betalingen.
Gavebudet.dk sælger billetter, gavekort og værdikuponer der kan indløses hos en række samarbejdspartnere (biografer, etc.). Når Gavebudet.dk’s samarbejdspartnere henviser til Gavebudet.dk for salg af gavekort optræder samarbejdspartneren i den forbindelse som agent (formidler). Således skal alle krav der måtte opstå ifm. med køb på denne hjemmeside rettes mod Gavebudet.dk.
Levering
Billetter, gavekort og værdikuponer omtales herefter generelt som varen. Når køb af varen er bekræftet af sælger ved levering af varen til køber (som e-mail, sms eller på andet medie – herunder fysisk levering), vil kvittering for købet også være tilsendt køber pr. e-mail. Varen vil da kunne indløses hos de af sælger anviste indløsere.
Indløsning
Gavebudet.dk’s samarbejdspartnere optræder som indløsere af billetter, gavekort og værdikuponer der sælges her på hjemmesiden. Det fremgår individuelt af de enkelte billetter, gavekort og værdikuponer hvilke samarbejdspartnere de kan indløses hos.
Gyldighed
Billetter, gavekort og værdikuponer er ihændehaverbeviser. Sælger kan ikke drages til ansvar for uretmæssig indløsning af varen. Billetter, gavekort og værdikuponer der ikke er udstedt til en specifik forestilling har en gyldighed på min. 12 måneder. Det fremgår individuelt af de enkelte billetter, gavekort og værdikuponer såfremt de er gyldige i mere end 12 måneder og i givet fald hvor længe.
Online betaling
Beløbet hæves på din konto, når varen er fremsendt jf. ovenfor. Al kommunikation, vedrørende betaling, foregår krypteret. Der er således ikke andre, der kan se dine kortoplysninger, ligesom sælger ej heller ser og/eller gemmer dine kortoplysninger.
Refundering
Ved billetter, gavekort og værdikuponer udstedt til specifikke forestillinger (bestemt forestilling, tid og sted) refunderes købte billetter, gavekort og værdikuponer kun ved aflysning af pågældende forestilling. Køber kan ved personlig henvendelse undtagelsesvis rekvirere billetter refunderet - det er sælgers afgørelse om en forespørgsel om kreditering accepteres.
Eventuelle gebyrer refunderes ikke ved eventuel refundering af varen.
Varen kan ikke ombyttes til kontanter.
Ændring af varen
Varen kan ikke ændres, justeres eller byttes efter købets gennemførsel.
Reklamation
Alle reklamationer rettes direkte til sælger.
Fortrydelsesret på gavekort
På køb af gavekort er der 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten gøres gældende ved købers henvendelse til sælger samt ved returnering af evt. fysisk leverede varer til sælgers adresse.
Forbehold
Sælger tager forbehold for fejl i priser.